fbpx

Rigtige mænd kan også blive ramt af ulykker

//Rigtige mænd kan også blive ramt af ulykker

Rigtige mænd kan også blive ramt af ulykker

Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Det er svært at forestille sig, man(d) skulle kunne komme igennem hele livet uden ulykker. For nogle kan det dog være, at man bliver ramt af så voldsomme ulykker, at det kræver omlægning af ens liv. Særligt er der mange mænd, som kommer ud fra arbejdsulykker eller rammes af posttraumatisk stress pga. job i udrykningsjob eller verdens brændpunkter.

Heldigvis er der et liv bagefter en fysisk eller psykisk ulykke har indtruffet, også selvom det kan kræve hjælp at indse det, afhængigt af personens psyke. Som nævnt kan det dog kræve, at man omlægger sit liv, ikke kun ift. almindelig hverdag, men også praktiske områder som f.eks. bolig og transport.

Vi vil her se på nogle af punkterne.

Det psykologiske aspekt

For mange kan det være svært at identificere sig med, at man ikke kan det samme som før. Måske var man ham, der var den gode til fodbold, ham der altid kom og gav en hånd med flytningen eller ham, der altid fik folk til at grine. Når man ændrer sig, kan det være svært at forholde sig til den person, man var – den identitet, man havde opbygget igennem livet. Det kan føre til eksistentialistiske kriser, hvor man ikke kender sig selv. Derfor er også helt normalt, man bliver hjulpet med at se sig selv, sit liv og den nye situation fra forskellige perspektiver hos en psykolog (læs mere her).

For mange før så selvstændige mænd kan blot det at skulle gå til en psykolog være et nederlag, men det er en vigtig del af at blive hel igen og bearbejde chok, sorg etc.

Personer med en såkaldt ”usynlig skade” som f.eks. posttraumatisk stress kan desuden have ekstra brug for professionel hjælp, da de udadtil kan virke raske og rørige, men indadtil har det svært. Det kan nemlig få omverden til at tvivle på, om personen faktisk fejler noget, og den slags manglende forståelse kan veje tungt – særligt i kombinationen med øvrige udfordringer.

Boligindretning

Foruden de personlige udfordringer, vil der også opstå en række praktiske. Blandt andet i ens eget hjem.

Har man en nedsat funktionsevne, kan kommunens ergo-og fysioterapeuter hjælpe med at rådgive og anslå, hvad man har ret til af kompensation og hjælpemidler.

Boligen er dit opholdssted, og skal derfor være egnet til dig. Det kan kræve, at der f.eks. skal bygges helt nyt køkken eller bad, men der kan også være tale om mindre ting, som at døren gøres bredere eller at der laves små ramper over dørtrin.

Er det for dyrt at indrette en eksisterende bolig, kan man dog være nødsaget til at flytte i en anden.

Transport

Funktionsnedsættelse kan kræve særlige transportforhold. Afhængigt af situationen, kan man få hjælp i form af alt fra ledsagere til særlige parkeringskort eller specifik handicapkørsel. Nogle kan dog også forblive selvkørende på trods af et handicap, da man kan få specialindrettet bilen. F.eks. så rattet ikke vejer så tungt, bremsen er kraftigt forstærket, at speedet og bremse er håndbetjent og meget mere.

Det er politimyndigheden som afgør, om du kan betjene en bil sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Arbejde

Har en ulykke haft indflydelse på dit arbejdsliv, kan du få fleksjob, sygedagpenge, skånejob, efteruddannelse m.m., afhængigt af din situation.

Din kommune og jobcenteret hjælper gerne med at finde det rette forløb til dig, da muligheden for at passe et meningsfuldt arbejde ikke bare bidrager til samfundet, men kan være en enormt vigtig del af at finde en ny identitet og formål.

By |2019-09-27T00:00:00+00:00september 27th, 2019|Generelt|